mandag den 7. november 2011

Banankage med chokoladestykker

Banankage med chokoladestykker.

3 bananer
100 g chokolade
210 g sukker
4 æg
1 tsk. bagepulver
2,5 dl mel
100 g magarine
1 tsk. vanniliesukker

  1. smelt smørret, så det kan nå at køle lidt igen inden brug
  2. mos bananerne
  3. hak chokoladen, vælg selv om du vil have en lys eller en mørk chokolade, kagen kan dog blive lidt sød hvis der bruges en lys chokolade
  4. æg, sukker og vanilliesukker piskes sammen, brug gerne håndmixer i ca. 4 min.
  5. tilsæt magarine, banan, chokolade, mel & bagepulver.





  1. kommes i smurt form eller form med bagepapir som jeg fortrækker og bages i ca. 35 min ved 200 grader
  2. lad kagen køle lidt hvorefter den kan pyntes. denne gang har jeg valgt at lave glasur og putte krymmel på.

lagkage fra bunden

ja, det er jo sådan at jeg har kaldt dette side kage byggeri, så nu kommer den første kage på. det er en lagkage med det er jo også en kage. var meget spændt på resultatet, så syntes faktisk det gik over al forventning, af at tænke på at det er min første lagkage som jeg laver fra bunden.
opskriften på bunden, fandt jeg i en af min mor's kogebøger og creamene i en af hendes snuske-bøger. snuske-bøgerne, er hendes kinabøger, hvor hun skriver opskrifter ind som hun få af familie osv.

Mandel-bund:
4 æg
175 g sukker
1 tsk. vanilliesukker
30 g mandel
130 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 appelsinskral

1. mandlerne hakkes meget, og jeg mener meget fint.
2. æg og sukker piskes sammen til det er hvidt og luftigt. derefter kommes mandelerne i og appelsinskralen rives i, dejen vendes med let hånd. Jeg bruger en dejskraber, da det gøre at dejen forbliver luftig.
3. smørret smeltes, jeg gør det i en gryde, men det kan også gøres i en microovn. hvorefter det kommes i dejen.
4. bland mel, bagepulver og vaniliesukker sammen, og vend det i dejen.

jeg har så smurt en sprung form i kanten og så klippet et stykke bagepapir til, så det passer med at det kan ligge i bunden af formen, det gør det nemmer at få kagen ud på den måde.

5. dejen kommes i en springform eller så der stod i opskriften i 3 smurte lagkageforme (sådan nogle har jeg så ikke..... endnu) og kommes i en forvarmet ovn ved 200 grader varmovn, varmluft, og bages i 15-25 min. i springformen eller 7-10 min i lagkageformene. jeg prikker i kagen for at se om den er færdig, med en strikke pind og hvis der hænder dej på, er kagen endnu ikke færdig.

der er den lille ting, som jeg ikke syntes var helt optimalt, med lige denne måde, var at bunden/toppen af kagen hævede op på midten, og gjorde at toppen blev buet, og ville endelig godt have den mere flad. Da det gør den nemmer at arbejde med, når den skal pyntes.
Men har set her for ikke så længe siden, i et af Mette Blomsterberg's kage programmer i tv. Set, godt nok med bagning af en tærte bund, at hun lagde lidt bagepapir på toppen med vist nok kikærter overpå for at dejen ikke skulle hæve op på midten. Så tænker det måske kan overføres til lagekage bunde.

6. når kagen tages ud af ovnen, skæres kanterne, og kante på springformen tages af. derefter køles den helt af, inden den deles i 3. Enten kan den skæres med kniv, hvilke jeg gjorde uden den helt store succes, eller med tråd.

Creamerne:

jeg har i denne omgang valgt at der skal 2 forskellige creamer i kagen. de går rigitg godt sammen, og hvis man vælger kun at bruge den ene type, bliver lagkagen tyng at spise, så vil sige de komplimentere hinanden godt. jeg har også et lidt særligt forhold til dem, da det var de creamer der var i min egen bryllupskage. så de har en særlig plads.

Hindbærmousse:

200 g hindbær frosne
1 spsk. sukker
2 tsk. vanilliesukker
1 dl. neutral yougurt
1/4 l. fløde
evt. husplast

  1. bærrene optøes og kommes i en skål sammen med sukker og vanilliesukker.
  2. fløden piskes meget stift.
  3. yougurten vendes i bærrene og derefter vendes flødeskummen i.
  4. til sidst kommes husplasten evt. i, og creamen/moussen kommes i køleskabet ca. 1 time, inden brug.
kan ikke præcis huske hvordan med husplasten, men det kan læses på pakken.

Tobleronecream:

200 g toblerone
1/4 l. fløde

  1. tobleronen smeltes, enten i microovnen eller over vandfad.
  2. fløden piskes stift
  3. tobleronen vendes i føldeskummen, når tobleronen er blevet tempereret.
  4. kommes i køleskabet i ca. 1 time inden brug.

når lagkage skal ligges sammen, er det bedst at ligge tobleronencreamen i bunden, da den er tungere en hindbærmoussen. Dette kan kun give lidt drilleri, hvis der ikke kommes husplast i hindbærmoussen, men ellers er det op til en selv.


tilsidst pyntes lagkagen efter eget valg.

jeg har denne gang valgt, at der skulle et låg af marcipan, da min mand ikke syntes om fondant. pynten er dog lavet af fondant, da jeg syntes det er nemmer at arbejde med end marcipan.
hvis man normalt, bruger fondant, kan jeg fortælle, principperne er de samme med marcipan, man skal dog bruge flormelis i stedet for maizena. Fondant sættes på som på normalvis med vand på marcipanen.

denne lagkage kan med fordel, laves dagen i forvejen.

 denne lagkage er lavet i anledningen af svigerfar's fødselsdag, så tillykke til ham.

fredag den 28. oktober 2011

banan cupcake med chokolade topping

Banan cupcakes med chokolade topping (12 stk.)


 
150 g smør
150 g sukker
1 spsk. vanillesukker
2 æg str. M/L
2 store bananer
200 g hvedemel
2 tsk. Bagepulver
 muffinforme

 
  1. Rør smør, sukker og vanillesukker blødt.
  2. Pisk æggene i et ad gangen.
  3. Mos bananen og tilsæt den i dejen. Pisk dejen godt sammen.
  4. Rør sigtet hvedemel og bagepulver dejen og rør godt sammen.
  5. Fordel dejen i muffinformene
Bag kagerne ved 175˚ C varmluft i 20-25 minutter.
Afkøl kagerne på en bagerist.

 
Topping:
250 g flormelis
25 g kakao pulver
2 tsk. vanillesukker
80 g blødt smør
Ca. 2 spsk. mælk
 
  1. Bland flormelis, kakao, vanilliesukker og smør i en skål.
  2. Pisk blandingen med en håndmixer ved lav hastighed mens mælken tilsættes.
  3. Pisk i 5 minutter ved høj hastighed til cremen er let og luftig.
  4. Hvis frostingen er for tynd, kan mere flormelis tilsættes.
 
Overtræk de afkølede kager med frosting og pynt efter eget valg.

man kan bruge mere tid på at pynte end jeg lige har fået gjort her.

jeg har jo tidligere givet udtryk for at jeg ikke ønsker at bruge elektriske apperater i køkkenet, men når der skal laves cupcake's, smelter jeg ikke smøret inden brug, så derfor bruger jeg en håndmixer, til både dej og topping.

 

 

 

 

søndag den 23. oktober 2011

Groft 5-korns rugbrød

Groft 5-korns rugbrød

Okay, med lidt snorren i maven for om det ville lykkes, bliver projektet skudt igang. De forskelle redskaber bliver fundet frem fra skabene og gjort klar.
Som lille info om mig, når jeg skal bage brød, bliver der aldrig brugt elektriske køkkenredskaber. For der syntes jeg personligt, at jeg mister følingen med dejen.


225 g. skårne rugkerner
350 g. rugmel
250 g. hvedemel
80 g. 5-korns blaning
3 dl. vand.
½ L. A-38 eller lignede.
25 g. gær.
2½ tsk. salt.
1 tsk. sirup eller sukker.


Der skal også lige tilføjes den surdej, som der er lavet  3-4 dage i forvejen eller finde det frem som man har gemt fra sidst i køleskabet.









1. opløs gæren i sukker og salten, derefter kommes de resterende ting i.
2. Blandes godt, til en ensartet og blød dej.
3. Fordel dejen i 1 form, og lad dem hæve i 1-1½ time



4. Prik overfladen med en gaffel, smøre med vand.
5. Drys med kerner, kan udelades.
6. Bages ved 220 grader i 1 time og 15 min.
7. skal dækkes til med folie eller bagepapir ellers bliver skorpen for hård + husk at ligge det meget løst så det ikke kommer til sidde fast i skorpen under bagningen.



efter bagning, tager jeg brødet ud af formen fjerner folie og bagepapir, for så at rulle brødet ind i et viskestykke end til der er kølet af. husk at sætte det på bund eller top, ellers får brødet en mærkelig trykket form.

fredag den 23. september 2011

surdej

Surdej.

ja, nu er mit første bage projekt, så blevet til noget.
jeg har en ide om jeg vil til at bage mit rugbrød selv, har kigge nogle hjemmesider. men syntes ikke rigtig jeg fandt noget som der lige var mig.
Så jeg besluttede at tage turen hjem, til den altid hjælpende hånd i køkkenet, min mor. Hun har i det sidste års tid selv bagt rugbrød, og har fundet den metode som passer til hendes temperament. Jeg har jo også smagt resultatet nogle gange, og syntes det smager godt.
Jeg har fået logget opskriften ud af hende, men før man kan lave rugbrød, skal der en surdej til...





SURDEJ TIL RUGBRØD.

2 dl. kærnemælk
150 g. fuldkornshvedemel
10 g. gær.
2 tsk. salt



  1. opløs gæren i kærnemælken, og bland fuldkornsmelet i + salt.








2. lad surdejen stå, lunt og tildækket med film, i 3-4 dage i stuetemperatur.
    til den lugter svagt surt, rør i den efter et par dage.


1. dag: ligner næsten det samme, som da den blev lavet dagen før. men melet har suget noget kærnemælken, og den lugter lidt surt.

2. dag: lidt mere tør i konsistensen og kraftigere i lugten, på billedet er der lige blevet rørt i surdejen.

4. dag: som det kan ses, er der trukket noget væske ud som ligner vand og den lugter ikke godt. Man skulle ikke tro det men så er den klar til brug.

ja, en begyndelse

ja, dette er den første blog, som jeg har tænkt mig at arbejde på med jævne mellem rum.
godt nok kalder jeg den for kage byggeri, men det er ikke kun kager, som kommer til at præge denne blog. der vil også være forsøg på forskellige rugbrøg og trylledejs byggeri. om der så få sneget sig nogle andre ting med, kan ikke udelukkes, men det vil være ting som bliver udført i køkkenet.